Vi har et tæt samarbejde med Naturstyrelsen og følger nogle simple regler. Det gør vi, for at undgå at sporet er forstyrrende for dyrene, at vi ikke ødelægger beskyttede plantearter og at vi ikke rører ved historiske levn fra oldtiden og senere.
- Ved planlægning holder vi øje med Naturbeskyttelseszoner. Her kan der være specielt dyreliv, som ikke må forstyrres som rovfuglereder eller grævlingebo.
- Den planlagte nye rute skal vurderes af Naturstyrelsen. Det er som regel ved at vi går en tur sammen. Det kan være nødvendigt at justere, men som regel er der meget god grund til dette.
- Når vi er færdige med at bygge, laver vi en slutevaluering med Naturstyrelsen for at sikre, at alt er lavet som aftalt.